fbpx
Internal Inventory

BLOG – Hvor tit laver DU et Internal Inventory?

Hvis dit svar ligger et sted i mellem ”ikke så tit” eller ”aldrig”, så er det vist på tide, at du kommer i gang med din egen Internal Inventory.
Og hvorfor ikke bruge den overflod af tid, som de fleste af os Corona-ramte har lige nu, til at sætte i gang?

Hvad er et Internal Inventory?

”Internal Inventory”, kan lidt løseligt oversættes til det danske ”Indre Gennemgang”.
(Det lyder bare bedre på engelsk end dansk, så derfor har jeg beholdt den engelske version. ;-))

Det vil sige en gennemgang af dit indre, hvor du lige tjekker dig selv igennem for nuværende holdninger, meninger, livsoverbevisninger osv.

Ingen af os kan gå igennem livet uden at danne os en mening om ting, sager, situationer og mennesker.
Og vi har lidt en tendens til at se livet på en bestemt måde, hele livet.
Rigtigt mange har de samme ”briller” på hele tiden, og stopper aldrig op og pudser dem, for at se, om udsigten mon blev anderledes eller endda bedre.

Så når man bliver spurgt om noget, så kommer svaret promte og direkte fra rygraden.
Uden omtanke og uden genovervejelse.
Og uden egentlig at kigge på, om man egentlig stadig mener det.
Eller om man egentlig nogensinde HAR ment det.

Nu stiller jeg lige et interessant spørgsmål: Hvad hvis, det du går og siger at du mener, rent faktisk hverken er korrekt eller det, du mener?

Ja, nu bliver det spændende!

Hvad hvis alle dine holdninger, meninger, livsoverbevisninger osv. er noget du har lært, eller samlet op, igennem dit liv fra familiemedlemmer, venner, kærester, skolelærere, kollegaer, tv-udsendelser, sociale medier, podcasts, studier osv.
Og hvad hvis nogle af de meninger hører til et sted i din fortid, hvor du var et helt andet sted udviklingsmæssigt.

Hvad hvis det du går og deler ud til folk af holdninger, meninger og overbevisninger rent faktisk ikke er sandt?
Og, endnu værre, hvad hvis det man går og spreder ud i verden, i virkeligheden er direkte skadelig for dig selv eller dine omgivelser?

Ville du så godt vide det? Og ville du ændre på det?


6 steps til at lave et Internal Inventory


Step 1:

Allerførst skal du starte med at stille dig selv spørgsmålet: ”Er jeg virkelig er parat til at skulle ændre min livsanskuelse?”
Hvad hvis det du mener at mene, rent faktisk viser sig at være en ”and” og/eller ikke længere tidssvarende?
Vil du gå ind i processen?
For helt ærligt, kun med meget gode fortrængningsevner, kan du ”ikke-se” det sete.
Pandoras boks er åbnet. Og svesken ligger på disken. Din sveske. Den du skal gøre noget ved. Hvis du vil optimere dig selv.

Hvis du er klar til det, så kommer det næste step.

Step 2:

Find noget at skrive med og på. Lav nu et skema med fire kolonner: Kolonne 1, Kolonne 2, Kolonne 3, Kolonne 4.

Step 3:

I Kolonne 1 skriver du en masse emner ned, som du har meninger om. Dette kan også være holdninger til dig selv og andre mennesker omkring dig.
Hver gang du har sat et emne i kolonnen, sætter du en vandret streg under, så dine emner er adskilt.

Hvis du mangler emner at starte på, kan jeg i flæng smide disse emner på bordet, som altid kan sætte gang i en debat:

  • Folk på sygedagpenge
  • Folk der går med tørklæde
  • Folk der har mange børn
  • Folk der larmer offentligt
  • Folk der er arbejdsløse
  • Politik generelt
  • Kriminalitet-raten i Danmark
  • Jeg har ingen selvtillid
  • Jeg kan aldrig noget
  • Jeg er altid så klodset
  • Alting går altid galt for mig
  • Jeg har helt styr på mine holdninger og overbevisninger
  • Jeg er en god ven/partner/søster/bror/osv.

Fortsæt selv med relevante emner for dig selv.

Step 4:

I Kolonne 2 skriver du nu din sædvanlige holdning/følelse ned, altså dit sædvanlige svar (internt eller eksternt), ud for det pågældende emne i Kolonne 1.

Step 5:

I Kolonne 3 skal du udfordre dine holdninger i Kolonne 2, med nedenstående spørgsmål, og skrive svarene ned.

  • Hvorfor mener jeg det?
  • Hvem har lært mig det?
  • Er det sandheden/Er det stadig sandheden?
  • Kan der være andre forklaringer?
  • Kan det dokumenteres?
  • Find seriøs dokumentation på mit udsagn
    (Min onkel kender en, som kender en, er IKKE seriøs dokumentation. Det skal kunne underbygges af rigtige undersøgelser, mv. At føle eller tro noget, er IKKE fakta!).

Dette step kan godt tage noget tid, men det er vigtigt at lave arbejdet!

Step 6:

Når du er igennem Kolonne 3, så skal du nu i Kolonne 4 skrive ned, ud fra hvert emne, hvad din holdning eller følelse NU er til det respektive emne. Nu hvor du ved bedre, hvad har det ændret for dig?

Ved nogle emner vil du sagtens kunne finde evidens der understøtter din holdning.
Det er trods alt ikke så tit, at man tager fejl omkring ALT. 😉

Men i andre tilfælde vil du finde ud af, at du er enten halvt eller helt forkert på den.
Uagtet, så er det altid både sundt og interessant at kigge på, hvor ens holdninger kommer fra. 🙂

Når du vænner dig til at bruge skemaet, så vil det være nemmere og nemmere for dig i din dagligdag, lige at stoppe dig selv, inden du gør eller siger noget.
Og lige få tjekket efter, om du er ved at viderebringe fakta, eller om du bare deler kopier af egne fedtede briller ud. 😉

Eksempler

Jeg vil give jer et par eksempler på mennesker, som gladelig delte ud af deres holdninger, uden at have tjekket sig selv/fakta ud, og et eksempel fra mit eget liv, hvor jeg har brugt Internal Inventory:

Eksempel 1:

Jeg arbejdede engang med en kvinde der var i starten af 30’erne. Hun var flink nok, men havde tydeligvis været ret forkælet i sin opvækst, og var vant til at få hvad hun pegede på.
Hun havde aldrig boet alene, da hun var gået direkte fra et fast forhold til andet fast forhold.
Kort sagt, hun havde aldrig været tvunget til at tage ansvar eller reflektere videre over sin måde at være på, eller det hun ”mente”.
Der var mange frustrerende oplevelser igennem tiden med hende, på baggrund af ovenstående, men jeg valgte helt at trække mig fra hende på grund af følgende:

Hun sad sammen mig og nogle andre kollegaer til frokost, i kantinen på arbejdet, og fortalte helt uden at blinke, at hun dagen før, på en shoppetur, havde gået over til en kvinde klædt i burka, og havde tørret fødderne af i hendes tøj. Og så havde hun spyttet efter hende bagefter…
Dette fandt hun super morsomt. Ja hun frydede sig over sin ”fantastiske handling”!
Vi andre sad som forstenede og kigge lidt på hinanden. Rystet. Som i, sagde hun virkelig lige det?!?
Som den eneste meldte jeg klart ud, at det dér, det fandt jeg hverken morsomt eller okay.
”Det er et andet levende menneske, du behandler som affald. Hvad bilder du dig ind?”.
Hun slog det bare hen med, at det jo bare var en af de dér…. Underforstået at folk der har en anden hudfarve, religion eller etnicitet ikke var rigtige mennesker i hendes verden.
Jeg spurgte så igen, hvad hun dog havde oplevet, siden hun havde sådan et koldt menneskesyn.
Jeg var overbevist om, at der MÅTTE ligge en grim personlig oplevelse bag så meget rent had, til mennesker man ikke kender.
Men hendes svar var ikke som forventet. Hun svarede nemlig følgende, med munter stemme: ”Nej, nej, jeg har ikke oplevet noget som helst. Jeg har ALDRIG talt med en perker [hendes ord, bestemt ikke mit!]. Jeg er bare vokset op i en familie, der havde det sådan. Og min far sagde altid, at hvis jeg kom hjem med sådan en beskidt én, så skulle jeg bare blive væk. For så var jeg ikke længere end del af familien”.

Mit svar var så: ”Jamen, du kan vel ikke have baseret alle dine holdninger på det her emne, ud fra noget, du har lært i din familie. Du er et voksent menneske. Og du kan da vel seriøst ikke leve efter holdninger og livsanskuelser, som nogle andre har givet dig. Helt ukritisk? Du må da på et tidspunkt have tænkt, at måske verden ikke hænger sådan sammen. Måske jeg skal ud og udfordre det lidt?”

Nu så hun nærmet lidt forvirret ud. Helt tydeligt var hun ikke blevet spurgt om det før. Hendes svar var også lidt tøvende: ”Neeej, det har jeg ikke lige tænkt over. Jeg gør bare som jeg plejer….”
Her opgav jeg at stille flere spørgsmål. Jeg sluttede samtalen med at sige, at i min verden var hendes måde at agere på, et tegn på et meget forskruet menneskesyn, men at hvis hun ikke agtede at gøre noget ved det, så var det hendes valg.
Jeg valgte, som tidligere nævnt, til gengæld at trække mig fra hendes selskab fremover.

Det her er måske 20 år siden. Men samtalen husker jeg stadig ganske tydeligt.
Fordi det var den dag, at det gik op for mig, at ikke alle hele tiden tjekker dem selv, som jeg har gjort siden jeg var barn.
Det har altid været naturligt for mig, at lave en Internal Inventory mange gange.
Systemet her kan nemlig også bruges til at undersøge, hvor man selv er henne i sit liv. (Se mere i eksempel 3)

Eksempel 2:

Jeg talte for nyligt med en flink ældre herre omkring det, at tjekke sine fakta, før man deler dem med omverdenen.
Vi kender alle udtrykket Fakenews, og én af mine kæpheste er, at få folk til at lade være med at sprede information blindt og uden ansvar. Vi kan jo bare kaste et blik overseas for at se, hvor meget rod det giver, når alle må sige alt, og ingen tager ansvar.

Nå, men den her herre sagde til mig, ”Det er da også uhyggeligt. Kriminaliteten bliver bare mere og mere udbredt. Men tør jo ikke gå nogle steder efterhånden!”

Jeg spurgte ham, om han havde noget bevis for sit udsagn. Han sagde nej, men at man da bare kunne følge med i nyheder og på Facebook.
Så spurgte jeg ham, om han havde prøvet at tjekke politiets statistikker ud i gennem årene, for at have noget at sammenligne med? Det havde han ikke.
Jeg oplyste så, at jeg faktisk havde læst om det. (Fordi jeg hørte det udsagn ret tit, og blev nysgerrig på, hvad sandheden var).
Og det der oplyses fra politiets side er faktisk, at der IKKE er en stigning i kriminalitet. På nogle områder er kriminaliteten endda faldet.
Men fordi, vi har sociale medier i dag, så kommer folks forbrydelser frem i lyset på en måde, som det ikke har gjort før.
Så mængden er den samme eller mindre, men eksponeringen er steget voldsomt.
Hans udsagn var ikke funderet i fakta og viste sig at være usandt.
Den ældre herre blev meget overrasket, men også lidt lettet.
For nu kunne han jo skrue ned for sin angst omkring emnet. 🙂

Eksempel 3:

Jeg har siden, jeg var meget ung, vidst, at det dér med børn, det var slet ikke mig.
Børn har bare aldrig sagt mig noget og jeg har altid ville noget andet med mit liv end villa, Volvo og vovhund.

Op igennem tyverne, og med flere parforhold i bagagen, blev det meget tydeligt for mig, at jeg ikke ville skifte mening.
For jeg havde virkelig ingen æggestokke der bimlede i takt, hver gang der var en baby til stede.
Når alle uuuhh’ere og åååhh’ede, så nej-takkede jeg og krabbede mig væk.
Menneskebabyer? Nej tak, ingen interesse. 🙂
(Men stik mig en killing eller hundehvalp anytime! Det er noget HELT andet. ;-))

Alligevel lavede jeg Internal Inventory på lige det emne med jævne mellemrum, især da jeg nærmede mig slut-30’erne. Her var det supervigtigt for mig, at jeg stadig var helt sikker på, at jeg havde valgt rigtigt, med det der børn – nej tak! Inden det biologiske ur gik i stå.

Og så skal man ikke kimse af, at omgivelsernes pres om, at man som kvinde ”bør” få børn, fordi man kan, KAN påvirke en ganske meget. De lange formaninger om, at man vil fortryde det, hvis man ikke gør det. Og at man ikke er en rigtig kvinde, hvis man fravælger dem, sætter også sine spor.

Så mindst én gang om året, havde jeg en lille snak med mig selv.
Jeg kunne naturligvis ikke bruge alle spørgsmålene i Kolonne 3, men jeg kunne gå ind i, om det stadig var sandheden jeg talte, eller om mit afvisende svar på ”skal du egentlig ikke snart have nogle børn?” bare blev skudt af fra hoften, fordi jeg var træt at andre menneskers indblanding i mit reproduktions-apparat!

Jeg spurgte simpelthen mig selv, om JEG stadig var HELT sikker på, at jeg skulle fravælge børn. Om det stadig var min egen personlige sandhed og mit livsønske.
Og så gik jeg helt ind i følelsen omkring at producere et afkom.
Jeg forestillede mig selv gravid, og at stå med en baby, og at vugge baby i mine arme.
Og så gik jeg ind i følelsen med natteroderi, babygråd, begrænset frihed, økonomisk stramhed, fødslen, en krop der ville stikke endnu mere af og Vupti-Dupti!
SÅ var jeg igen helt sikker på, at DET skulle jeg slet ikke.
Jeg ønskede ganske enkelt ikke at være afhængig af et barn.
Og jeg er med på, at de også giver mange glæder. Men prisen ville være høj for mig.
Og så siger de mig ganske enkelt heller ikke noget. 😉

I dag er jeg 44 og jeg har ingen fortrydelser. Jeg har valgt helt rigtigt for mig.
Og jeg er altså stadig 100% kvinde, selvom jeg ikke har forplantet mig. 😉

Så hvad vil du?

Vil du være den person, der sender galde og løgne videre til dig selv, eller de mennesker, du udveksler holdninger med, og dermed være grund til, at der bliver lagt et kedeligt kim til en måde at være og agere på, der kan skade dig selv eller andre?

Eller vil du være den, der sætter en stopper for spredningen af gylle, og dermed tager fuldt ansvar for dit eget liv, og det du sender ud i universet?

Valget er dit! 🙂

Har du nogle spørgsmål til Internal Inventory, eller andet her på siden, så er du altid velkommen til at sende mig en mail på kontakt@nextlevelinlife.dk
Og hvis du ønsker at få hjælp til at bryde med gamle overbevisninger, så har jeg nu lanceret Avalon-systemet, som kan netop det, og meget mere.

Glædelig onsdag!

Mvh. Anja, Next Level In Life

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *